Home / Blog / Velkommen til min blog

Vælg Sprog / Choose Language

Velkommen til min blog

Hej og velkommen til min blog. Jeg er taknemmelig for, at du har fundet vej til mit lille hjørne af internettet. Formålet med denne blog er at reflektere over og dokumentere min rejse gennem tilværelsen, samt fundere over de faglige emner der falder mig nært. Bloggen vil blandt andet indeholde skriverier om dagligdags oplevelser, rejsejournaler, fotogallerier, dokumentariske og journalistiske indlæg om musik, kultur, historie samt generelle refleksioner over samfund og uddannelse.

De fleste af indlæg vil være tilgængelige på dansk og engelsk.

Hvis du har kommentarer eller spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte mig på mail@christianwendelboe.dk

Udover min egen blog kan du finde mig på Substack og Instagram.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

En kort fortælling

Hvis vi ikke kender hinanden, er det nok på sin plads, at jeg kort præsenterer mig selv.

Mit navn er Christian Wendelboe Bundgaard. Jeg er dansk pianist, komponist, multimedieproducent og snart bachelor i Uddannelsesvidenskab.

Jeg er født i 1994 og opvokset i en forstad til København, hvor jeg tidligt udviklede min passion for amerikansk roots-musik gennem mine forældres pladesamlinger.

I løbet af det sidste årti har jeg optrådt rundt omkring i Danmark og Europa, både som soloartist og sammen med musikere fra New Orleans. Mit debutalbum  Two Generations (2016) var et samarbejde med pianisten Hans Knudsen og blev nomineret til en Danish Music Award for bedste bluesalbum. I 2022 udgav jeg mit debutalbum under mit musikalske alter ego Chris Copen, I Got Hipped. Albummet modtog stor anerkendelse både i danske og internationale bluesmiljøer.

Siden jeg var 17 år, har jeg haft flere længere ophold i New Orleans—bl.a. et afgørende tre-måneders ophold i Tremé i 2017—hvor jeg studerede byens musik, kultur og historie på nært hold. Meget af mit kreative arbejde er formet af en etnografisk nysgerrighed omkring musikalsk arv, afroamerikanske kulturtraditioner samt jazzen og bluesens rødder.

Men musik er ikke alt. Udover min musikalske karriere har jeg en uddannelse i Multimediedesign fra Copenhagen Business Academy, og jeg har arbejdet indgående med visuel design, videoproduktion, podcasting og digital storytelling for kulturinstitutioner og offentlige organisationer. På grund af min store interesse for kultur, samfund og uddannelse læser jeg i øjeblikket en bachelor i Uddannelsesvidenskab på Aarhus Universitet, med planer om at færdiggøre en kandidat i Pædagogisk Antropologi inden 2028.

Så, det var lidt om mig.

Endnu engang velkommen til min blog.

Når verden viser sig

Home / Vælg Sprog / Choose Language Når verden viser sig Refleksioner over mødet med teori og natur Tiden går, eller tiden kommer. Der er

Læs mere »