Home Blog Mit Efterår i Grønland – En Tid, der Ebber Ud

Vælg Sprog / Choose Language

Mit Efterår i Grønland – En Tid, der Ebber Ud

Sneen har lagt sig som et stille tæppe over Nuuk, og vinterens mørke har langsomt, men ubønhørligt, taget dagens timer i sin besiddelse. Solen kæmper for at trænge over fjeldene – en kamp, den taber en smule mere for hver dag, der går. Alligevel formår lyset at finde vej. For her, ved begyndelsen af årets sidste måned, har julestemningen for alvor meldt sin ankomst. Julelys på altaner og de traditionelle julestjerner, der tændes første søndag i advent i alle hjemmets vinduer, oplyser gaderne, mens sneen reflekterer deres varme skær tilbage.

Min undervisning på Ilisimatusarfik er afsluttet, og nu resterer kun eksamenerne. Med julens lune og de velkendte traditioner i horisonten har jeg givet mig selv lov til at reflektere over, hvad der egentlig betyder mest – hvad man giver afkald på, og hvad man får til gengæld. Derfor har jeg ændret min oprindelige plan om at fejre jul og nytår i Grønland. Som Bing Crosby synger i Kim Gannon og Walter Kents klassiker fra 1943: “I’ll Be Home for Christmas.”

Beslutningen om at vende hjem føles rigtig, om end det bliver mærkeligt at bytte natur, landskab og dagligdag ud med det, jeg forlod. Grønland har utvivlsomt sat sine spor – men den refleksion gemmer jeg til et senere tidspunkt.

Tiden, der forsvandt

Inden jeg dvæler ved de større perspektiver, er jeg nødt til at standse op et øjeblik og erkende, hvor hastigt tiden er fløjet forbi. Allerede i min blogpost fra september, “Midt imellem eventyr og dagligdag”, beskrev jeg, hvordan rutinerne stille og roligt havde indfundet sig. Nu er kalenderen nået til den 5. december, og det er over en måned siden, jeg sidst fik sendt et indlæg afsted – en nærmest utilgivelig forsømmelse i blogverdenen, hvor “consistency” er et fuldkommen centralt begreb. Man skal til stadighed holde sig selv aktuel, konstant tænke fremad mod det næste indlæg.

Jeg vælger dog at se bagud. For hvis én ting har gjort særlig indtryk i mine refleksioner her i Grønland, så er det forståelsen af tid.

En mere cirkulær tid

Under mine løbeture på Østerbro, inden jeg rejste herop, lyttede jeg til Jens Wendel-Hansens Grønlands Amt. Ét element bed sig fast: tidsforståelsen. Bogen påpeger, at Grønland – som andre samfund med tæt tilknytning til naturen – ofte har en mere cirkulær opfattelse af tid, i modsætning til Europas lineære tidsforståelse. Her handler ikke alt om fremtid, vækst og den næste milepæl. I stedet spørger man: Hvad tillader forholdene i dag? Og hvis planen mislykkes, er der altid en ny dag i morgen. Det betyder ikke, at tanker om udvikling ikke eksisterer, men de får en anden form.

Jeg må konstatere, at denne tilgang – ligesom den jeg har mødt under rejser til New Orleans, hvor tempoet ligeledes er anderledes – rummer en læring, vi i Danmark kunne have godt af: erkendelsen af, at vi ikke er i kontrol. Vi styrer hverken vejret eller alle situationers udfald, uanset hvor meget vi forsøger.

Tilmeld Mit Nyhedsbrev

Dagligdagen i Nuuk

Dagligdagen har naturligvis fyldt mest, og det gør også tanken om at vende hjem lidt omvæltende. I modsætning til mange af mine tidligere rejser har denne tur rummet en fast struktur: undervisning, pensumlæsning, afleveringer og arbejdet med Kulturform. Hertil kommer torsdagsquizzen på Daddy’s Pub og lejlighedsvise omgange billiard på samme sted – traditioner, der hurtigt blev små åndehuller i ugen.

Lige ledes er det blevet til en kærkommen del af hverdagen at vandre i fjeldet eller tage ud at fiske. En del kilometer er blevet tilbagelagt, og flere torsk hevet op af vandet – efter at håndværket lige blev genopfrisket.

En rejse mod nord: Turen til Ilulissat

For at bryde hverdagen tog jeg fredag den 14. november afsted mod Ilulissat med Arctic Umiaq Line. Sejlturen, der begynder kl. 20 fra Nuuk, bringer én frem søndag eftermiddag kl. 15.30 efter fem stop undervejs.

Der er ingen tvivl om, at båden trænger til en modernisering. Samtidig er hele ruten desværre til debat på grund af konkurrencen fra de mange nye flyafgange. Men netop her melder spørgsmålet om tid sig igen: Hvorfor skal alt altid gå hurtigst muligt? Der var noget både afstressende og berigende ved, at rejsen i sig selv blev en del af oplevelsen – selv om nogle af de mindre søstærke passagerer bidrog til et lettere omskifteligt miljø ombord.

Jeg havde bestilt fuld forplejning: to gange morgenmad, to frokoster og én aftensmad. Morgenmaden mindede mest om en nedtonet version af CABINN’s udbud, men frokost og aftensmad – blandt andet en ganske hæderlig gullasch – var absolut spiselige.

Dagene ombord forløb stille. Jeg læste, bevægede mig rundt på dækket og betragtede det skiftende landskab. Himlen var klar næsten hele vejen, hvilket gav anledning til spektakulære solopgange, hvor lyset reflekterede i de sneklædte fjeldtoppe. Da vi nåede Ilulissat, blev vi budt velkommen af to pukkelhvaler, der svømmede tæt ved kysten – og som endnu ikke havde sat kursen syd på. Det var et syn, der fik stort set alle passagerer ud på dækket.

I byen havde jeg lejet et lille byhus. Dagene gik med at skrive en opgave til universitetet, vandre rundt i byen og forsøge at få gennemført et interview til Kulturform – et interview, jeg desværre blev efterladt på perronen til.

En by af hunde og hylen

Ilulissat er kendt som en af hovedstæderne for slædehunde, og det mærker man tydeligt. Cirka 3.000 hunde bor side om side med de 5.000 indbyggere. Uanset hvor man bevæger sig, høres den konstante hylen – og man får ofte følgeskab af nysgerrige hvalpe. Det er en del af byens puls, og én af de oplevelser, der bliver siddende længe.

Turen går snart hjem

Som nævnt i indledningen går turen snart tilbage til Danmark. Den 17. december lander jeg i København, om end jeg fortsat vil være i kontakt med universitetet, da to af tre eksamener endnu venter. Den første gik som håbet, og jeg ser frem til at få de sidste overstået, så arbejdet med bachelorprojektet, ved DPU, kan begynde – ja tænk en gang der er kun ét semester tilbage og så er tre år gået.

Tak fordi du læste med endnu engang. Jeg lover, at der kommer flere refleksioner – både fra min tid i Grønland og fra de mange tanker, opholdet har sat i gang.

Emneord Education, Greenland, Traveling