Home / Blog / Nuuk – studieliv og nye eventyr

Vælg Sprog / Choose Language

Nuuk - studieliv
og nye eventyr

Billede af lille isbjerg på eventyr i Nuuk fjord

For lidt over en uge siden landede jeg i Nuuk og begyndte et nyt kapitel i min tilværelse. Den første uge er gået med at finde mig til rette i byen, de nye omgivelser og det bofællesskab, jeg er blevet en del af i Blok 15. Både her og på Ilisimatusarfik Universitetet er jeg blevet mødt af varme og imødekommende mennesker.

Da jeg ankom den 25. august, bestod dagens vigtigste opgave i at komme fra lufthavnen til Kollegie Administrationens Fælleskontor (KAF) for at hente nøglerne til min bolig. En kort taxatur senere stod jeg der med mine to kufferter og min rygsæk. Jeg fik nøglerne udleveret og besked om, at boligen lå i gåafstand. Så med kufferterne på slæb kæmpede jeg mig gennem Nuuks semi kuperede gader til Lyngby-Tårbæksvej, Blok 15. Til min store overraskelse lå lejligheden på femte sal – uden elevator. Allerede godt svedig efter gåturen måtte jeg tage trapperne i to omgange med mine kufferter, der var pakkede til de maksimale 23kg.

Tilmeld Mit Nyhedsbrev

Inde i lejligheden blev jeg mødt af en rummelig entré. Der er fem enkeltværelser, en spisestue, to toiletter, et badeværelse og et stort køkken. Det første, mine trætte øjne faldt på, var udsigten fra køkkenvinduet.

Fra femte sal har man en uforstyrret vestvendt udsigt over Nuuks fjord, dets livlige havn og de omkringliggende klipper. En udsigt, der konstant forandrer sig i takt med vejret. Ekstra smukt var det de første par dage, da der var blå himmel og høj sol. Her kunne man falde helt i staver over solnedgangen.

De første dage brugte jeg mange timer på at gå – både rundt i byen og på en vandretur på Lille Malene, fjeldet der rejser sig bag byen og lufthavnen. For mig er det at gå en af de bedste måder at opleve tilværelsen på. Man får tid til at se, hvor man egentlig er, og man kan lade tankerne vandre frem og tilbage. Det samme gælder, når man ankommer til et nyt sted i verden; det bedste man kan gøre, er at traske rundt.

Onsdag den 27. august tog jeg som sagt en længere tur rundt om byen og op på fjeldet. Det blev til 21 kilometers vandring og 750 højdemeter. Jeg havde ikke egentlige ikke forstillet mit, at Nuuk var så fuld af niveauforskelle, men det viser sig hurtigt, når man bevæger sig rundt i byen. Overalt er der stejle trapper, der fungerer som smutveje gennem terrænet.


På fjeldet nød jeg den varme sol, og fordi jeg startede tidligt, mødte jeg næsten ingen andre vandrer. Det var kun lige på vej mod toppen, og inden terrænet flader lidt ud, at jeg stødte på en børnehave på vej ned i fuld fart. Børnene havde det vidunderlige blik i øjnene, hvor alt er sjovt, og selv klippernes potentielle farer forsvinder i et naivt lys.

Fredag den 29. mødtes vi internationale studerende for første gang. Vi blev budt velkommen af vores vejleder med smørrebrød, kage og en flot mulepose med universitetets logo.

I weekenden gik en mindre storm i land, så det blev ikke til de store udendørsaktiviteter. Til gengæld fandt jeg vej til Nuuk Center, hvor outdoorbutikkerne holdt 50 % udsalg. Det kunne jeg naturligvis ikke lade være med at kigge nærmere på.

Efter præcis en uge – og et månedsskift – blev det den 1. september. Det markerede starten på et nyt semester og en ny årgang på Ilisimatusarfik. Sammen med de øvrige internationale udvekslingsstuderende var jeg inviteret til rektors åbningstale og håndtryksceremoni. Et fint arrangement, som også KNR (Kalaallit Nunaata Radioa) har skrevet om.

Efter den korte ceremoni, hvor alle nye studerende blev budt velkommen med et håndtryk, gik turen hjem igen. Det tager omtrent 40 minutter at gå fra Blok 15 til Ilisimatusarfik.
Tirsdag den 2. september begyndte undervisningen officielt – men mere om det på et andet tidspunkt.

Når verden viser sig

Home / Vælg Sprog / Choose Language Når verden viser sig Refleksioner over mødet med teori og natur Tiden går, eller tiden kommer. Der er

Read More »